BIOGRAFKLUB DANMARKS PROGRAM FOR SÆSON
2021-2022

Biografklub Danmark har valgt de 10 film, der udgør Biografklubbens kommende sæson. Der venter det danske biografpublikum et stjernespækket filmprogram fyldt med både danske og udenlandske film.

Med et medlemskab til Biografklub Danmark gives der HALV PRIS på biografbilletten til 10 udvalgte kvalitetsfilm i de danske biografer. Du bliver desuden inviteret til forpremierefilm i løbet af sæsonen - også til halv pris!

Medlemskab til sæson 2021 / 2022 koster 98,- & kan til august købes i Panorama Biograferne & på www.biografklubdanmark.dk

1. MARGRETE DEN FØRSTE
Instruktør: Charlotte Sieling

Medvirkende: Trine Dyrholm, Magnus Krepper, Søren Malling, Thomas W. Gabrielsson, Bjørn Floberg, Jakob Oftebro m.fl.

Om filmen: Året er 1402, og en kvinde står i spidsen for et nyt nordisk stor-rige. Margrete I har samlet Danmark, Norge og Sverige i en union, som hun egenhændigt styrer gennem sin adoptivsøn, kong Erik. Unionen er omgivet af fjender, og Margrete I planlægger derfor et ægteskab mellem Erik og den engelske prinsesse Philippa. En alliance med England vil kunne styrke Kalmarunionen og sikre den mod angreb. Men en konspiration er undervejs, som sætter Margrete i et umuligt dilemma, der kan koste hende alt.


Distributør: SF Studios
Biografpremiere: 16. September 2021

2. SKYGGEN I MIT ØJE
Instruktør: Ole Bornedal

Medvirkende: Danica Curcic, Alex Høgh Andersen, Fanny Bornedal m.fl.


Om filmen: Om morgenen den 21. marts 1945 er nonnerne og skolekammeraterne Rigmor, Eva og Henry fra Den Franske Skole på Frederiksberg klar til at starte skoledagen. Langt derfra - på den anden side af Nordsøen - gør britiske piloter fra Royal Air Force sig klar til en afgørende mission for den danske modstandsbevægelse. De sætter kurs mod Shellhuset, Gestapos Hovedkvarter midt i København.

På øverste etage har tyskerne anbragt 26 danske fanger som et levende værn. Angrebet lykkes, men ikke langt derfra rammer tragedien. Et fly er styrtet ned tæt ved Den Franske Skole, og branden får de efterfølgende bombefly til at tro, at målet ligger under røgsøjlen…


Distributør: SF Studios
Biografpremiere 28. Oktober 2022

3. HOUSE OF GUCCI
Instruktør: Ridley Scott

Medvirkende: Al Pacino, Jared Leto, Adam Driver, Lady Gaga m.fl.

Om filmen: 
’House of Gucci’ løfter sløret for en chokerende sand historie om den verdensberømte Gucci-familie. Vi følger familieimperiet fra tiden, hvor alt stadig er glamourøst, frem til den skandaløse retssag, hvor Patrizia Reggiani bliver idømt 26 års fængsel for at planlægge drabet på sin eksmand, Maurizio Gucci. Maurizio var barnebarn af den berømte modedesigner Guccio Gucci og arving til hele Gucci-dynastiet, men juridiske slagsmål, stridigheder om arven, svigt og en ekstravagant livsstil blev begyndelsen til enden for Maurizio og hans kone, Patrizia, kendt som Den Sorte Enke.

Den fire gange oscarnominerede Ridley Scott, der tidligere har givet os mesterværker som ’Thelma & Louise’, ’Gladiator’, ’Black Hawk Down’ og ’The Martian’, står bag ’House of Gucci’ og har samlet nogle af Hollywoods allerstørste stjerner omkring sig. Lady Gaga, der tog hele verden med storm for sin rolle i Bradley Coopers ’A Star is Born’, spiller den altoverskyggende hovedrolle som Patrizia Reggiani.

 


Distributør: SF Studios
Biografpremiere 2. December 2021

4. TAG MIN HÅND
Instruktør: Lars Kaalund

Medvirkende: Mille Dinesen, Ulrich Thomsen, Troels Kortegaard Ullerup, Mia Lyhne m.fl.


Om filmen:
Alt kører for Maja. Hun bliver snart forfremmet til overlæge og bor sammen med sin mand, Claes, og teenagesønnen, Magnus, i et skønt hus, der snart får en flot dyr tilbygning. Det kommer som et chok, da Claes meddeler, at han vil skilles og foreslår, at Maja lige logger ind på borgerservice.dk og vælger rubrikken straksskilsmisse. Tryghedselskende Maja er i frit fald og forsøger at genvinde styringen over sit liv, og kaster sig ud på gyngende grund med en skrantende økonomi, en 20 år yngre elsker og en teenagesøn i problemer.

TAG MIN HÅND er en lun, varm og tankevækkende romantisk komedie om alt det drama, der følger med, når vores forestillinger om kærlighed og meningen med livet vendes på hovedet.


Distributør: Scanbox Entertainment
Biografpremiere 27. Januar 2022 (OBS  - Datoen er ændret fra 20. Januar)

5. ROSE
Instruktør: Niels Arden Oplev

Medvirkende: Sofie Gråbøl, Lene Maria Christensen, Anders W. Berthelsen, Søren Malling m.fl


Om filmen:
ROSE er en stærk og hjertevarm fortælling om familie, kærlighed og om, at intet er, som man tror ved første øjekast. Året er 1997. Inger, hendes søster Ellen og svoger Vagn er på bustur mod Paris. Bussen har knap nået motorvejen før Inger delagtiggør resten af selskabet i sin sindslidelse – og turen til byernes by bliver en uge de aldrig vil glemme. For Inger har en skjult dagsorden for turen, og ved ankomsten indleder hun jagten på en tabt kærlighed.

ROSE er Niels Arden Oplevs hidtil mest personlige film og er baseret på virkelige hændelser.


Distributør: Nordisk Film Distribution
Biografpremiere 24. Februar 2022

6. BELFAST
Instruktør: Kenneth Branagh

Medvirkende: Jude Hill, Jamie Dornan, Caitriona Balfe, Judi Dench, Ciarán Hinds, m.fl.

Om filmen:
Belfast” handler om drengen Buddy og hans barndom i de tumultariske 60’er i Nordirland, hvor såvel musikken som de sociale forhold ændrede sig dramatisk i løbet af kort tid. Det er en film fuld af spænding, følelser men også humor trods de mange udfordringer Nordirland gennemgik.
I rollerne som Buddys bedsteforældre ses Judi Dench og Ciaran Hinds, mens Jamie Dornan og Caitriona Balfe spiller Buddys forældre, der med deres glamourøse fremtoning ikke er som de andre i gaden i et af mange nordirske arbejderkvarterer.

Kenneth Branagh betragter ”Belfast” for at være sin mest personlige film, og en film som opsøger barndommens land og gransker fortiden og konsekvenserne heraf. Kenneth Branagh har både instrueret og skrevet manuskriptet til ”Belfast”.


Distributør: United International Pictures
Biografpremiere 24. Marts 2022

7. OPGØRET – DE FORBANDEDE ÅR 2
Instruktør: Anders Refn

Medvirkende: Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Mads Reuter, Gustav Dyekjær Giese m.fl.

Om filmen: Afventer synops.


Distributør: Scanbox Entertainment
Biografpremiere 24. April 2022

8. DOWNTON ABBEY: EN NY ÆRA
Instruktør: Simon Curtis

Medvirkende: Maggie Smith, Hugh Bonneville, Elizabeth McGovern, Michelle Dockery m.fl.

Om filmen: Endelig er det historiske drama om familien Crawley og deres trofaste tjenerstab tilbage i biografen.

Den første film fulgte et kongeligt besøg af kongen og dronning af England hos familie Crawley og tjenestefolkene på Downton Abbey, og blev behørigt afsluttet med et bal som kun passer sig for den kongelige familie. Endnu er der intet nyt om handlingen til Downton Abbey 2, udover at manuskriptet er skrevet af skaberen til tv-serien og spillefilmen Downton Abbey - Lord Julian Fellowes, hvilket kun lover godt.

Filmen er instrueret af den BAFTA og Emmy nominerede instruktør Simon Curtis (My Week with Marilyn).


Distributør: United International Pictures
Biografpremiere 19. Maj 2022

9. VERDENS VÆRSTE MENNESKE
Instruktør: Joachim Trier

Medvirkende: Renate Reinsve, Anders Danielsen Lie, Maria Grazia Di Meo m.fl.


Om filmen:
’Verdens værste menneske’ er et på én gang gribende og komisk drama, der med varme og musikalitet tager livtag med den romantiske, men til tider hundesvære kærlighed. Julie (Renate Reinsve) er nået den alder, hvor de fleste, inklusive kæresten Aksel (Anders Danielsen Lie), er klare til at stifte familie. Men Julie er ikke færdig med at sparke døre ind, og mødet med den indtagende Eivind (Herbert Nordrum) åbner et nyt kapitel i hendes liv. Men måske ligger de vigtigste livsvalg allerede bag hende?

Selvfølgelig er Joachim Trier udvalgt til – som eneste skandinav – at dyste om De Gyldne Palmer i Cannes, for den norsk-danske instruktør præsterer altid på højeste niveau.

’Verdens værste menneske’ er en selvstændig afslutning på instruktørens Oslo-trilogi, som startede med debutfilmen ’Reprise’ (2006) efterfulgt af ’Oslo, 31. august’ (2011).


Distributør: Camera film
Biografpremiere 16. Juni 2022

10. RESTEN AF LIVET
Instruktør: Frelle Petersen

Medvirkende: Jette Søndergaard, Mette Munk Plum, Ole Sørensen, Lasse Lorenzen m.fl.

Om filmen: Afventer synops.


Distributør: Nordisk Film Distribution
Biografpremiere 7. Juli 2022